Nyt fra Bogense Boligforening

Nyheder

Indtil nu har Bogense Boligforening udgivet INFO, som kan ses under 'Information fra Bogense Boligforening'

Der barsles med at udvide nyhedsformidlingen til boligforeningens beboere, men indtil det bliver en realitet, kan de seneste numre af INFO læses.

Der er naturligvis også nyhedsformidling via denne hjemmeside - og på facebook!

 

Danmarks dejligste almene hjem

I 2017 startede BL - almene boligers landsorganisation - og DK4 en programrække hvor Mik Schack og Anne-Vibeke Isaksen besøgte en række almene hjem, for at kåre Danmarks dejligste af slagsen.

Og med helt fremme i opløbet var Bogense Boligforening med Karen Bugges hjem på Havnefronten. Det var vi naturligvis meget stolte over!

På Almene Boligdage i Århus d. 17.-18. november, skulle den endelige vinder kåres. Det var de godt 1200 deltagere på Almene Boligdage, der skulle stemme om, hvilket hjem der skulle vinde, og selvom vi naturligvis gerne ville have vundet med Karens dejlige hjem, var alle 4 finalister værdige til sejren. Det blev Ole og Kirsten Jacobsen fra Ålborg der vandt titlen i 2017 - og vi ønsker dem naturligvis tillykke med sejren.

Vi vil gerne kvittere for initiativet til at kåre Danmarks dejligste almene hjem og håber at BL og DK4 vil gentage succeen og gøre kåringen til en fast tradition!

Det er muligt at se udsendelsen fra Karen Bugges bolig på Havnefronten fra DK4 på dette link.

Danmarks Dejligste Hjem Fra Almene Boligdage 2017

Karen Bugge var tilstede i Århus og I kan her se hende helt til venstre sammen med de 2 andre finalister der måtte se sig slået på målstregen - og DK4 værterne på programmet: Mik Schack og Anne-Vibeke Isaksen.

BDK-prisen 2017

Boligkontoret Danmark uddeler hvert år BDK-prisen til folk der gør noget særligt eller ekstraordinært. De senere år har det været de frivillige i boligafdelingerne, der har været i fokus, men i 2017 bliver det blandt viceværterne/ejendomsfunktionærerne prisen uddeles.

I mange boligområder spiller ejendomsfunktionærerne en vigtig rolle i at skabe trivsel og tryghed blandt beboerne. Derfor gik dette års BDKpris til ejendomsfunktionærerne.

Det var op til beboerne i hele landet, at indstille deres egne ejendomsfunktionær eller et helt ejendomsfunktionærteam, hvis man syntes, at de gør en forskel i hverdagen og dermed fortjente prisen.

På Fyn var der 7 indstillinger til prisen - heriblandt Bogense Boligforenings ejendomsfunktionærteam.

Først blev der i Lokalråd Fyn kåret en 1. præmiemodtager, som fik kr. 3.000 og en 2. præmiemodtager, som fik kr. 2.000.

Vores team vandt 1. præmien på Fyn og dermed blev de sendt videre til landskonkurrencen om BDKprisen sammen med de andre Lokalråds 1. præmiemodtagere fra hele landet. 

 

Vinderen af BDKprisen 2017 blev: 

Bogense Boligforenings 
Ejendomsfunktionærteam

2017 Ejendomsfunktionaererne 2 (1)

Vi vidste godt, at de er dygtige - men nu har de også modtaget Boligkontoret Danmarks BDKpris, der uddeles hvert år på Boligkontorets repræsentantskabsmøde.

VI ER STOLTE OG ØNSKER HVER OG EN AF DEM TILLYKKE MED PRISEN!

Prisen er på kr 10.000, som organisationsbestyrelsen har besluttet at fordoble, og dertil tillagt de første 3.000kr fra Lokalrådets 1. præmie, bliver der en pæn sum til et godt arrangement, som der nu arbejdes med at definere.

Da ejendomsfunktionærerne var tilmeldt Bogense løbet, kunne de desværre ikke selv møde op til overrækkelsen af præmien i Korsør lørdag d. 10. juni - istedet modtog tidligere driftschef Kim Johansen prisen på deres vegne, hvilket var en god løsning, da Kim jo også har del i teamets succes.

Kim Modtager Bdkprisen

Boligkontoret Danmarks næstformand H.C. Andersen overrækker prisen, mens Kommunikations- og marketingschef Karina Lauritsen ser til.

Nyheder

 

 

 

Se hvem der er opstillet på Fyn:

Bogense Bdk Pris